Lige så lang tid tilbage jeg kan huske, har musik betydet meget i mit liv. Lige fra jeg som 5-årig startede med at spille violin, over på trompet som 8-årig og guitar som 10-årig. Senere som teenager var det bassen der trak, indtil jeg i starten af 80'erne hørte om Stick'en for første gang. Allerede inden jeg rigtigt havde haft lejlighed til høre den, men blot havde set den på et billede, vidste jeg, at det var noget for mig. Da jeg så var så heldig, at se Emmett Chapman spille live i tv i et program, der hed "Ohne filter", var den sidste tvivl væk. Nu var problemmet bare, hvordan man fik fat i en.Jeg startede med at få fingerne i alt det musik, der var Stick på. Her var der selvfølgelig King Crimson og Peter Gabriel der havde Tony Levin med på Stick. Også Kajagoogoo med Nick Beggs blev studeret. Jeg var så heldig at få fat i demokassettebånd med Emmett og nogle andre Stickister på bl.a. Randy Strom, som var meget tæt på det, jeg gerne ville kunne mestre. Mest banebrydende var det nok, da jeg opdagede Marco Cerletti og hans cd "Random & providence". Der var en adresse på coveret, som jeg skrev til med nogle spørgsmål omkring Stick'en. Han svarede venligt tilbage, at han syntes jeg skulle skrive til Stick Ent. Dette var før Internettet, så svar på breve tog jo lidt tid. Her fik jeg så kontakt til Emmett og ikke mindst Yuta, der normalt havde kundekontakten.
I mellemtiden havde jeg fået at vide, at der stod en brugt Stick til salg i en af de Københavnske musikbutikker. Jeg havde skyndt mig derud, så ingen skulle få den før mig. Jeg betalte ved kasse 1, selvom jeg kun havde kunne lave "ploink" lyde under mine spæde første berøringer. Jeg havde den så som suplement til min bas i et stykke tid, men blev klar over, at hvis jeg skulle blive bedre til den, måtte jeg ligge bassen på hylden foreløbigt. Der gik ca. 1½ år uden bas og det hjalp gevaldigt.
Jeg gik og troede, at jeg var den eneste i Danmark, der havde en Stick. Jeg havde dog hørt om, at der var en i Næstved, der også spillede. Tilfældigt gik jeg en dag ind i en pladebutik, for at høre om de kendte til en Stickist der hedder Trey Gunn. Bag ved mig i butikken var der en gut, der havde hørt mit spørgsmål. Han spurgte nysgerrigt, hvor jeg fra jeg kendte til Trey Gunn. Jeg måtte jo bekende, at jeg var Stickist....og det var gutten også. Vi blev helt vildt opstemte og aftalte at mødes hos ham. Sådan rendte jeg på Claus Poulsen. Jeg besøgte ham i hans lejlighed, som han havde indrette spille- og optagelsesmulighed i og jammede med hinanden. Vi havde vidt forskellige tilgang til Stick'en. Claus, den Levinske eksperimentielle med effekter og som udgang et basinstrument. Jeg, den Chapmanske dog med knap så meget effekt som Emmett og mere en blanding af melodi-bas. Jeg må sige, jeg var vildt benovet over det Claus magtede at spille, og han var en stor inspiration for mig. Senere hen viste det sig, at den Stick jeg havde købt havde tilhørt Claus. Han havde købt den af en af hans venner, Jimmi, men havde sat den til salg igen, da hans oprindlige Stick var kommet tilbage, efter et besøg hos en med lange fingre. Jeg har egentligt aldrig fundet ud af hvem af Claus og Jimmi der var den anden Stickist i Næstved. De er nemlig begge fra den egen.
Da jeg boede i KBH har jeg været så heldig at mødt flere udlandske Stickister bl. a. Francesco Puddu, som jeg ikke kan huske præcis, hvordan jeg fik kontakt til. Han boede også dengang i Norge, men rejste en del frem og tilbage til Italien. Vi plejede at mødes, mens han skulle mellemlande i KBH. Så stod den gerne på en kop øl og lidt og spise. En rigtig gæv gut med en fornuftig tørst. Jeg fik et kassettebånd af ham med noget af det første midi-Stick, jeg har hørt. Så havde jeg Teed Rockwell (en af Stick-pionererne fra 70'erne) på besøg og overnatning under hans Europa-tour. Samme år besøgte jeg Markus Reuter i Bielefeld. Dette besøg var lidt af et vendepunkt i min "Stick-karriere". Her blev jeg opmærksom på, hvad Stick'en kan og hvor vigtigt justeringen er. Markus lavede noget helt vildt eksperimenterende, men var istand til stort set, at spille hvad han ville. Hans teknik var/er sublim. Under besøget fik jeg mulighed for at prøve en GrandStick. Sådan en skulle jeg have, og det fik jeg året efter i 92'.
Undervisningsmæssigt har det jo hen ad vejen, været det jeg selv har kunne finde på. Der var dog et par undervisningstimer med Jim Lampi samt Frank Joliffes "Touchstyle Quaterly". Det var et kvartalsmagasin med noder og tips til Stickister. Jeg havde æren af at skrive et indslag i, nemlig mit ironisk mente "Super Lick". Jeg tror ikke, det blev opfattet sådan. Jeg havde foreslået Frank, at sætte et indslag i magasinet, hvor læserne kunne sende deres licks o.l. Pludseligt ringede han til mig og spurgte, om jeg ville sende noget. Så det gjorde jeg.
Inden jeg flyttede til Sønderjylland, fik Claus og jeg lejligheden til at samle noget af alt det, vi havde optaget årene igennem. Vi kaldte projektet "Overboard" og cd'en "Flux". Vi aftalte at lave 100 stk. fordi de skulle være lidt specielle. Den er fyldt med alt muligt. Ideen var, at det skulle være med fejl og hele mollevitten. Ingen større polering andet end lidt mix. Jeg er glad over at vi nåede det.
I dag bor jeg et lille hus ude på landet her i Sønderjylland. Spiller lidt med venner og bekendte. Det var hernede, jeg tilfældigt rendte på Peter "Pede" Laustsen. Jeg så i "Den Blå Avis" en der søgte en Stick. Jeg tænkte, jeg ville tilbyde ham at komme og prøve en først. Han blev vidst lidt bidt af den. Der gik ihvertfald ikke længe før end han fik anskaffet sig sin egen Grand Stick. Sammen, nok mest Pede, fik vi arrangeret Stick Meetings. Indtil videre 2 stk, og har fået spillet og øvet sammen når lejligheden har budt sig. Jeg håber på, at når han vender tilbage fra sin musik-uddannelse i Liverpool, at den kan stå på mere af den skuffe. Vi får at se.
Til sidst vil jeg gerne nævne Steen "The drummer" Clausen, som har haft stor betydning for at jeg stadig spiller Stick i dag. Vi startede med at spille musik sammen da jeg var bassist. Når jeg tænker på, hvad han har måtte ligge øre til i starten...og sikkert også senere, når vi har spillet sammen, så tager jeg hatten af. Jeg gik fra at være en habil bassist til en Stickist uden anelser. Sådan kender man en rigtig kammerat.
- Lennart